tor-jord.jpg
Jens Baadsgaard Pedersen er udnævnt til ny bestyrelsesformand i Ejlskov A/S pr. 12.05.16. Det besluttede en enig bestyrelse på et møde i går.

Jens Baadsgaard Pedersen overtager formandsposten efter Klaus Gad, der fortsætter som menigt medlem i bestyrelsen.

Jens Baadsgaard Pedersen er et kendt ansigt med bred faglig ledelseserfaring i miljøsektoren. Ud over sit bestyrelsesarbejde i både egne virksomheder og som eksternt bestyrelsesmedlem, har Jens Baadsgaard med succes etableret og drevet adskillige virksomheder, senest som stifter og adm. direktør af Danwater A/S i Ry. Disse kvalifikationer, sammen med Jens Baadsgaard Pedersens store erfaring med international forretningsudvikling og drift af selskaber i bl.a. Asien, skal styrke Ejlskovs fortsatte udvikling og vækst på det globale marked.

Ejlskovs bestyrelse:

  • Jens Baadsgaard Pedersen, stifter og adm. direktør, Danwater A/S (formand)
  • Klaus Gad, partner, DELACOUR
  • Carsten Guldmann, adm. direktør, Guldmann A/S
  • Palle Ejlskov, stifter og adm. direktør, Ejlskov A/S